🚀 Rocket Science – Tænk som en raketforsker

  • Hvornår: 29. Januar 2026
  • Naturvidenskabelig studieretning: Fysik, Kemi og Matematik
  • Er raketvidenskab virkelig så svært? Nu kan du prøve det selv!
    Vi bygger og affyrer raketter, eksperimenterer med brændstof, tester flyveegenskaber og lærer, hvordan fysik, kemi og matematik får dem til at flyve længere, hurtigere og højere.
    Du arbejder med begreber som idealgasligningen, stofmængdeberegninger og luftmodstand – alt sammen hands-on og sjovt.
    Er du nysgerrig og klar til at lære gennem leg og action.

🛡️ Er du klar til at forsvare dit fædreland?       

  • Hvornår: 16. april 2026
  • Samfundsvidenskabelig studieretning: Samfundsfag og Historie
  • Verden er i opbrud og Danmark står over for nye globale udfordringer. Vi kan ikke længere regne med USA – derfor skal vi opruste militært, energimæssigt og digitalt.
    Vi ser på værnepligt, åndelig oprustning og Danmarks rolle i verden.
    Du får indsigt i de dilemmaer, vi står overfor som samfund.
    Er du klar til at tage stilling?

🎨 Spanglish & Street Art – Latinofortællinger fra USA

  • Hvornår: 27. august 2026
  • Sproglig studieretning: Engelsk og Spansk
  • Hvad sker der, når man forlader sin kultur og sit sprog for at bosætte sig et nyt sted? Hvad tager du med dig, og hvor meget præges du af kulturelle indtryk?
    Vi dykker ned i latino-identitet i USA gennem street art og spanglish.
    Du får en smagsprøve på spansk og læser tekster af Sandra Cisneros om livet mellem to verdener.
    Er du klar til at udforske sprog og kultur på tværs af grænser.

 

🎬  Soundtrack til en scene

  • Hvornår: 22. oktober 2026
  • Kunstnerisk studieretning: Musik og Mediefag
  • Hvordan kan musik få en filmscene til at føles romantisk, uhyggelig eller actionpræget? Med fagene musik og mediefag kommer du til at arbejde med de teknikker der omgiver os overalt på Netflix, Spotify og i biografen. Vi skal arbejde eksperimenterende, praktisk og kreativt, og både lærere og elever hjælper dig med at skabe din helt egen lille film.
    Er du klar til at blive din egen lyddesigner og filminstruktør.

 

🧬 Utrolige tilpasninger

  • Hvornår: 10. december 2026
  • Naturvidenskabelig studieretning: Biologi og Bioteknologi
  • Hvordan overlever en fisk på land – og hvorfor lugter hoatzinfuglen som en ko?
    Vi undersøger naturens vilde tilpasninger og arbejder praktisk i laboratoriet.
    Du lærer om evolution og hvordan naturens tilpasninger kan udnyttes teknologisk til at løse nogle af menneskehedens udfordringer.
    Er du klar til at blive inspireret af naturens geniale design?