.
.

Den 3. januar åbner vi igen med en række smittereducerende tiltag.

 

Mundbind
Når man bevæger sig rundt på skolen og opholder sig på fællesarealer, skal man bruge mundbind eller visir. Kravet gælder ikke i undervisningen.

Valgfag & sproghold
Når eleverne har undervisning på hold med elever fra flere klasser, skal placeres de klassevis – med lidt afstand til elever fra andre klasser.

Pauser
Eleverne skal så vidt muligt holde sig til deres egne klasser – også i pauserne.

Kantinen
Holder lukket – foreløbig til og med d. 14. januar.Køkkenet kommer rundt i klasserne og sælger sandwich.

Håndsprit
Der er opsat håndsprit ved alle indgange og ved klasselokalerne.

Tests
Myndighederne opfordrer til, at alle (uanset vaccinestatus) bliver testet to gange om ugen. Fremover skal vi gang med selvtests i skoletiden igen. Vi ved endnu ikke præcist, hvordan det kommer til at foregå, men vi giver besked, så snart vi ved mere.

Coronapas
Der er fortsat sådan, at der ikke er adgang til skolen uden gyldigt Coronapas. Man har gyldigt Corona-pas, hvis man opfylder et af 3 kriterier:

  • Man er vaccineret
  • Man har været smittet og har en positiv PCR-test, der er mellem 14 dage og 180 dage gammel.
  • Man har en negativ test, som er max. 72 timer (PCR) eller 48 timer (kviktest) gammel.

BEMÆRK: Vi opfordrer alle at møde ind den 3. januar med en negativ test – uanset om man er vaccineret.

 

Hvis man bliver smittet
Det er vigtigt, at skolen får besked, hvis en elev bliver syg med Corona. Skolen kan kontaktes på kontor@syddjurs-gym.dk eller  på 86 37 19 77. Vi informerer personale og klassekammerater, hvis den smittede giver tilladelse til det.

Hvis man har været i kontakt med en smittet

Nære kontakter

Definitionen på nære kontakter er ændret. Nu er man kun nær kontakt, hvis man:

  • bor sammen med en person, der har fået påvist COVID-19.
  • er kæreste til en person, der har fået påvist COVID-19 (også selvom kæresteparret ikke er samboende).
  • er værelseskammerater til en person, der har fået påvist COVID-19, fx på en efterskole, fri fagskole, kostafdeling eller på en lejrtur.
  • har været overnattende gæst i en husstand med smitte.

Hvis man er nær kontakt, og man er uvaccineret eller vaccineret med 2. stik skal man:

  • gå i selvisolation og blive testet på 4. (PCR-test) og 6. dagen (PCR- eller hurtigtest) efter sidste kontakt til den smittede person. Selvisolation kan ophæves efter negativt svar på testen fra 4. dagen.

Hvis man er nær kontakt og er vaccineret med 3. stik skal man:

  • Ikke isolere sig, men blive testet hurtigst muligt samt på 4. og 6. dagen for kontakten til den smittede, undtagen hvis man som husstandskontakt har løbende kontakt til f.eks. et smittet barn. I så fald skal man isoleres og testes på 4. og 6. dagen.

 

Øvrige kontakter

Alle andre kontakter er defineret som øvrige kontakter. Hvis man er øvrig kontakt, skal man:

  • Ikke gå i selvisolation.
  • få taget en hurtigtest (evt. selvtest) med det samme og en hurtigtest (evt. selv-test) på 4. dagen efter sidste kontakt med den smittede person.

Øvrige kontakter, der har været smittet med COVID-19 inden for de seneste 12 uger anbefales hverken selvisolation eller test.