Velkommen kære gæster, familier, forældre, søskende, personale men først og fremmest studenter. Hjerteligt tillykke med jeres nyvundne status.

Den amerikanske forfatter Mark Twain, som er god for rigtig mange nyttige citater, skal have sagt: ”Jeg giver altid gode råd videre. Selv har jeg aldrig kunnet bruge dem til noget”.
Når jeg står her og skuer ud over dette fantastisk smukke billede, som I tilsammen danner, tænker jeg, at ordet fra Twain er velvalgt. I har sammen og hver for sig kæmpet jer frem til den hue, I fik sat på hovedet i mandags. Jeg synes, at I fortjener den, alle som en. Jeg ved, at der har været hårde perioder, mange kampe, rigtig mange sjove og glædelige stunder. Og jeg har jo kunnet se, at I er gået gennem en fantastisk udvikling fra noget nervøse, stilfærdige, lidt indadvendte første skoledagselever til nu færdigudviklede (sådan da), snakkende og betydeligt mere modne studenter. Derfor falder Twains ord mig i hu. Der er jo ikke brug for voksenråd i denne situation.

Det er så netop, hvad min tale kommer til at indeholde. Gode råd. Jeg har heldigvis rigtig mange af dem, og jeg da måttet begrænse mig for at holde mig inden for rammen, taletiden.

Det kommer jeg til senere i talen. Det bedste til sidst!

Jeg kan ikke undlade at sende jer en særlig tanke, for jeres teenageår har ud over forandringen fra benævnte skoleelev til student, fra konfirmand til voksen med alt hvad det indebærer af overvejelser, beslutninger, indkomstskat, kørekort – ud over alt dette har de seks-syv år betydet enorme forandringer i verden. I et tempo, vi skal langt tilbage for at se et sidestykke til. Pandemi i de første af årene, krigsudbrud i Europa med efterfølgende massiv oprustning, store forandringer af den politisk verdensorden med tydelige magtforskydninger, techindustriens overtagelse af vores fællesskab i betydelig grad. Her ved indgangen til jeres voksenliv kan vi så også skrive en betydelig usikkerhed om uddannelsers værdi i fremtiden, væsentligst pga kunstig intelligens.

Det er ganske mange overvejelser, beslutninger og måske også bekymringer at forholde sig til.

I går ind i de overvejelser og beslutninger med et studentereksamensbevis i hånden. Jeg ved godt, at jeg nok ikke er helt uvildig her, men bedre forberedt kan I ikke stå. Hvis I vel at mærke forvalter den kompetence fornuftigt. Det vil jeg bruge som afsæt og forsikre jer om, at meget af det, I kunne få brug for at tilegne jer i fremtiden, lige nu ligger som velplantede frø i jer. Det mener jeg af et helt oprigtigt hjerte, uanset hvilket resultat der står på det bevis, hver enkelt af jer får udleveret om lidt. I har alle udviklet jer fantastisk meget i de tre år. Nogle gange drevet af nysgerrighed, videbegær og ambitioner. Andre gange måske skubbet af energiske lærere – og klassekammerater. Men flyttet jer, det har I. Det er en af koderne i det frø, som er blevet sået.

Kompetence er et meget anvendt, måske snart lidt slidt begreb som har to grundbetydninger. I kender dem nok til hudløshed, men jeg vil alligevel væve et par tråde herom. Den ene betydning afspejles i, at studentereksamen ikke er en kompetencegivende uddannelse, forstået på den måde, at den ikke uddanner til et specifikt erhvervsområde eller til specifikke stillinger. Det ligger i det almene ved stx. Men den giver kompetence til at søge ind på uddannelser, som kan give den omtalte erhvervskompetence. I har dermed opnået studiemæssige færdigheder, som giver jer mulighed for at søge den uddannelse, I måtte brænde for. Selv hvis gennemsnittet ikke er tilstrækkeligt til netop den ønskede uddannelse, kan beviset alligevel føre jer derhen via nogle omveje. Eller til helt andre steder, hvor engagementet og lysten pludselig dukker op. Med de forandringer, jeg beskrev før, skal I være åbne for de muligheder, der viser sig. Det har været en sandhed i de sidste i hvert fald ti år, at vi kun kender en del af de jobs, som vil være almindelige om fem-ti år.
Den anden betydning ligger i, at jeres studentereksamen giver jer handlemulighed. I har fået træning i at analysere, vurdere faglige udfordringer som også rækker ind i større spørgsmål i tilværelsen. Det er en helt essentiel effekt af tre år på gymnasiet. Heri ligger evnen til at indsamle viden, systematisere, foretage kritisk analyse og konkludere. Helt uvurderlige værktøjer, som gør jer privilegeret. I mine øjne forpligter jeres uddannelse jer også til at tage aktivt del i samfundets udvikling. Det kan jo gøres på rigtig mange måder, men jeres evne til at analysere og vurdere kritisk bliver der brug for i rigt mål.

Her er vi så tilbage ved tidens foranderlighed. Mange århundreders tro på og kamp for stadig mere viden og udvidelse af vores kapacitet i fællesskab synes at stå ved en ændring. Måske en underminering. Om det kun er negativt eller faktisk måske peger i retning af ny udvikling, er umuligt at sige noget fornuftigt om. Men viden er ikke længere bare viden. Videnskab er ikke længere bare videnskab. Uddannelse er ikke længere bare uddannelse. Fag er ikke længere bare fag. Det hele bliver udfordret i en eksplosion af information, som vi ikke længere kan kontrollere. Hvilket vil sige bekræfte, underbygge eller tilbagevise. Her får I brug for kompetencer i ordets dobbelte betydning. Uanset hvilken uddannelse, I måtte tage, bliver det vigtigt at sørge for at stå på sikker grund. Vores højt udviklede samfund er paradoksalt ved at havne i fælder, der kan minde om uvidenhed og ignorance. Vi kan finde så meget information, at vi ikke længere har tid eller overskud til at tjekke, om tingene kan passe. Falsk viden, falske nyheder, falske billeder inficerer viden og videnskaben, hvilket brugen af generativ kunstig intelligens er ved at mangedoble. I det sydlige Afrika kæmper WHO for at bringe fødselsraten ned på et niveau, som de lokale samfund kan bære, bl.a. ved at forsøge at udbrede gratis prævention. Mange steder render de ind i, at lokale ledere spreder rygter om, at prævention giver infertilitet eller sygdom. Det er en helt parallel situation, vi kan risikere at stå i eller muligvis allerede så småt er ved at stå i pga alternativ videns fri bevægelighed. Skal vi undgå ignorance, skal vi bruge vores kompetence til at analysere, samle viden og vurdere kritisk. Det gælder på en meget bred række felter.

Og det er netop det, som I får et bevis på om få minutter. Et bevis med en kompetence til at udvikle fagligheden i et videregående uddannelsesforløb og med en kompetence til at indgå i og bidrage til en samfundsudvikling, der kan komme os alle til gavn.

Og nu nærmer jeg mig det tvivlsomme felt med gode råd.

Det første bygger på det, jeg netop har talt om. Det gør de efterfølgende råd så i stadig mindre grad. I en snart 80 år gammel roman, 1984, advarede Georg Orwell om et samfund, hvor sindelagskontrol og overvågning styrede et samfund, hvor enten underkastelse eller angst blev livsvilkåret. I en mere end 90 år gammel bog, Fagre nye verden, advarede Aldous Huxley om et samfund, der gik til grunde i livsnydelse og virkelighedsflugt – hedonisme, som I nok kender det fra Old-timerne – fordi alle til overmål fik, hvad de ønskede sig. De to bøger er nærmest ved at smelte sammen i vores moderne tid. I en bog fra sidste år – Rovdyrenes tid – dokumenterer forfatteren og embedsmanden Giuliano da Empoli, at Techgiganterne har skabt et parallelt univers, hvor de understøtter politikere, der fjerner alle begrænsninger for deres virke. Vi er helt ukritisk hoppet direkte i gryden og benytter alle goderne hedonistisk med deponering af vores identitet hos techindustrien. Mit første råd er derfor, at I som den første udnævnte AI-generation udvikler en kritisk tilgang til hele området. En kritisk sans vores generation ikke har opbygget men måske er ved at nærme os.

Det næste råd tager afsæt i H.C. Andersens flotte eventyr om Nattergalen. Kejseren var blevet begejstret, da han hørte nattergalen synge og fik skaffet en til at have i sit soveværelse. En anden kejser forærede ham en mekanisk nattergal, der kunne synge lige så smukt og lige så ofte, han ønskede det. Han foretrak derfor den kunstige, fordi den altid leverede. Den rigtige nattergal fløj væk. Den kunstige gik selvfølgelig pludselig i stykker og kejseren blev dødeligt syg. I kender sikkert slutningen, som ender godt for både kejser, landet og nattergalen. I dag bliver meget af vores kontakt klaret via digitale kanaler. Selv vores møde med det menneske, vi gerne vil indrette vores liv sammen med, foregår i stigende grad var datingsider. Jeg siger, at uanset hvor mange hjerter, smileys og kys, I sender via beskeder, kan intet erstatte det smil, I får i mødet med en anden person, der møder og anerkender jer. Det være sig i kærligheden, i venskabet og for den sags skyldt også i arbejdslivet.

Det fører til det tredje råd. Der er opstået en fortælling om, at livet som voksen er trælsomt og ensformigt. Hamsterhjul er det ord, man kan støde på. Hertil vil jeg stille to modspørgsmål. Det ene er om ikke en vis mængde rutine, beherskelse og forudsigelighed faktisk øger vores tryghed og lykke. Det andet er helt grundlæggende, om det virkelig passer. Min opfattelse er, at ens arbejde er af største betydning for ens udvikling. Fagligt, socialt og menneskeligt. Man finder sin identitet i det man beskæftiger sig med og bliver dygtig til. Mit råd er, at I ikke skubber beslutningen herom foran jer uendeligt. Ikke at et sabbatår eller to ikke giver god mening, for det er jeg sikker på, at det gør.

Flere end to sabbatår betyder til gengæld også, at jeres nyerhvervede kompetencer svækkes i værdi. Ikke i den første betydning af adgangsgivende, men i den anden som studieegnet. Mit fjerde råd er derfor, at I ikke skal udskyde valget af uddannelse for meget. Der er i jeres lange arbejdsliv masser af mulighed for videreuddannelse, skift af job. Og endda for pauser, orlov.

Et sidste råd, der bliver plads til, er en reel bekymring, der er ved at brede sig med fremkomsten af AI. Vi er i løbet af de få år, vi har haft disse værktøjer, nået frem til en tilstand, hvor intet af det, vi møder, med sikkerhed kan siges at være troværdigt. Alt kan blive og bliver manipuleret. Hverken tale, billeder, tekst eller film kan undtages. Mit råd til os alle er, at vi øger vores opmærksomhed mod farerne heri. For de er enorme. Når Danmark altid rangerer blandt de mest lykkelige befolkninger i verden, er kerneordet tillid. Vi har ganske enkelt tillid til hinanden, til vores fælles systemer og til vores forskellighed i vilkår og anskuelser. Og derfor hænger demokrati og liv så fornemt sammen. Men det er under kraftig forandring og udfordring. Min råd er derfor, at vi vægter fællesskabet. Mødet mellem mennesker i alle mulige sammenhænge vil underbygge denne livsvigtige tillid. Så når I ikke længere kan have tillid til det, I møder på nettet og sociale fora, så gå ud og mød hinanden.

Så blev der ikke plads til flere gode råd. I kan jo altid give dem videre. I forlængelse af hamsterhjulet kunne jeg have sagt noget om ikke at vente for længe med at få børn, hvis I gerne vil have børn. Vi venter for længe i dag, med en række komplikationer som konsekvens. I tilgift, at vi bliver stadig ældre forældre og bedsteforældre.

Skal I virkelig forholde jer til det på en dag som denne? Nej da, overhovedet ikke. Men nu fik jeg sagt det alligevel.

Spring nu bare trygt ind i voksentilværelsen. I mestrer ikke det hele, men I har frøene sået i jer. Og der er brug for jer alle, uanset hvor jeres vej fører jer hen.

Hermed dimitterer jeg årgang 2026 fra Syddjurs Gymnasium