.
.

Kom til orienteringsaften på Syddjurs Gymnasium den 18. januar 2023 kl. 19 i gymnasiets festsal.

Her kan du møde skolens elever og lærere, som giver dig en introduktion til livet som gymnasieelev.

Vi vil gerne vise skolen frem for dig og dine forældre og fortælle dig, hvad en studentereksamen (stx) kan give dig – fagligt og socialt. En STX-uddannelse åbner alle døre for dig i dit videre uddannelsesforløb – uanset hvilke interesser og styrker du har. Du kan både blive ingeniør, skolelærer, læge og meget, meget mere med en STX-uddannelse i bagagen.

Vi lægger vægt på, at du som elev skal møde nogle af de traditioner og værdier, som har kendetegnet skolen i mange år – bedst udtrykt i rektors velkomst på hjemmesiden:

”Vi lægger især vægt på et studiemiljø, hvor faglig og social trivsel er i centrum, og vi betragter den personlige kontakt til vores elever som meget vigtig.’’

Vi glæder os til at se dig!

Vi holder et også mindre åbent hus-arrangement lørdag den 21. januar kl. 11 – specielt henvendt til dem, som ikke kan komme den 18.

P.S. Du kan også se vores præsentationsvideo her.