.
.

Samfundsfag A – Engelsk A

 

Med samfundsfag og engelsk på A-niveau får du mulighed for at arbejde med samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger på både et lokalt og internationalt niveau.

I samfundsfag lærer du om de forskellige styreformer og ideologier. Du bliver klogere på danske forhold – inden for politik, økonomi og sociologi – men får også mulighed for at lære om internationale forhold som EU-samarbejdet og andre landes indflydelse på Danmark og resten af verden.

I engelsk får du udbygget dit ordforråd. Du lærer engelsk grammatik og sætningsopbygning, så du kan formidle på et højt niveau. Du kigger også nærmere på de mange engelsktalende kulturer og deres kultur- og litteraturhistorie.

 

Fremtids­muligheder

Med engelsk og samfundsfag på A-niveau i din studentereksamen, er du rustet til en lang række internationale studier inden sprog, politik og samfund. Du har også mulighed for at studere kommunikation eller lære mere om stater eller dansk politik og økonomi.

Du kan se alle uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet.

Oversigt over fag

Studieretning

  • Samfundsfag A
  • Engelsk A

Andre fag

  • Dansk A
  • Historie A
  • 2. fremmedsprog (vælg mellem tysk, kinesisk, fransk eller spansk)
  • Mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau
  • Fysik C
  • Idræt C
  • Kunstnerisk fag C (musik, billedkunst eller mediefag)
  • Matematik B
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • To naturvidenskabelige fag på C-niveau (biologi, informatik, naturgeografi eller kemi)