.
.

Musik A – Engelsk A

Med musik og engelsk på A-niveau får du mulighed for at arbejde med emner fra de utallige engelske kulturer, samtidig med at du kan udtrykke dig kunstnerisk i øvelokalet.

I engelsk får du udbygget dit ordforråd. Du lærer engelsk grammatik og sætningsopbygning, så du kan formidle på et højt niveau. Du kigger også nærmere på de mange engelsktalende kulturer og deres kultur- og litteraturhistorie.

I musik får du tid til at fordybe dig i de forskellige genrer og sange. Du undervises i musikteori og lærer om noder, akkorder og harmonik. Fagets praktiske dimension fylder også meget, og der er rig mulighed for at spille en masse musik. Syddjurs Gymnasium har en markant musikfaglig profil, og vi har stor søgning til de kunstneriske studieretninger med musik.

 

 

Fremtids­muligheder

Med musik og engelsk på A-niveau, er du klar til at læse en række forskellige studier indenfor sprog, kommunikation og kunst. Med engelsk kan du også vælge at læse en international uddannelse, og musik giver dig mulighed en mere kunstnerisk musikalsk retning.

Du kan se alle uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet.

Oversigt over fag

Studieretning

  • Musik A
  • Engelsk A

Andre fag

  • Dansk A
  • Historie A
  • 2. fremmedsprog (vælg mellem tysk, kinesisk, fransk eller spansk)
  • Mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau
  • Fysik C
  • Idræt C
  • Matematik B
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • Samfundsfag C
  • To naturvidenskabelige fag på C-niveau (biologi, informatik, naturgeografi eller kemi)